Kampen om den spanske fodboldpokal intensiveres i februar, når de fire bedste klubber mødes i to semifinaler. Indtil videre har det været knald-eller-fald i Copa del Rey, men semi-finalerne afvikles over to runder - ude og hjemme. Kampene vises direkte på SPORT LIVE.
Både Real Madrid og FC Barcelona blev overraskende slået ud i kvartfinalerne, og nu står kampen om finalepladserne mellem Mallorca, Bilbao, Real Sociedad og Atlético Madrid.
I den første semifinale mødes Mallorca og Real Sociedad tirsdag d. 6. februar på Estadi Mallorca Son Moix i Palma, og returkampen afvikles tirsdag d. 27. februar i San Sebastián.
Den anden finalebillet skal sendes til enten Madrid eller Bilbao. Vi sender de to semifinaler mellem Atlético Madrid og Athletic Club Bilbao, som tørner sammen d. 7. og 29. februar.
SPORT LIVE sender naturligvis også den store pokalfinale, hvor vinderne af de to semifinaler mødes lørdag d. 6. april på Estadio de La Cartuja i den andalusiske hovedstad Sevilla.
Program for semifinalerne:
TIRSDAG D. 6. FEBRUAR
Kl. 21.00 RCD Mallorca - Real Sociedad
ONSDAG D. 7. FEBRUAR
Kl. 21.30 Atlético Madrid - Athletic Club Bilbao
TIRSDAG D. 27. FEBRUAR
Kl. 21.30 Real Sociedad - RCD Mallorca
TORSDAG D. 29. FEBRUAR
Kl. 21.30 Athletic Club Bilbao - Atlético Madrid
SPORT LIVE kan ses af næsten 700.000 husstande og distribueres i Danmark via YouSee, Norlys, Waoo, Allente og Altibox. Kanalen er også tilgængelig i Grønland via Nanoq Media og på Færøerne via Televarpið. Derudover kan SPORT LIVE streames gennem JFM Play.
Comments