top of page

Årets første tv-kamp fra National Ligaen vises på SPORT LIVE d. 6. maj. Foto: Jesper Nielsen / Sportsfoto.nu

I denne sæson bliver der mulighed for at se masser af amerikansk fodbold fra den danske liga på tv. SPORT LIVE tager hul på sæsonen lørdag d. 6. maj og dækker ni kampe samt den ene af semifinalerne og naturligvis den klassiske Mermaid Bowl-finale i starten af oktober.


Copenhagen Towers er danske mestre, efter at holdet sidste år besejrede Søllerød Gold Diggers ved Mermaid Bowl i Esbjerg og dermed sikrede sig trofæet for tiende gang. I år er National Ligaen udvidet fra fire til fem hold. Ud over Copenhagen Towers, Søllerød Gold Diggers, Aalborg 89'ers og Triangle Razorbacks er Aarhus Tigers igen med i turneringen.


Aarhus Tigers er et af de ældste football-hold i Danmark, og klubben har vundet det danske mesterskab flere gange i årenes løb. Tigers blev grundlagt i 1990 af bl.a. Claus Elming, og efter to års fravær fra ligaen vender de aarhusianske tigre nu tilbage til den bedste række.


"Vi er rigtig glade for, at vi igen i 2023 har indgået aftale med SPORT LIVE om dækning af National Ligaen - den højeste række i dansk amerikansk fodbold. Synlighed er vigtig for os i bestræbelserne på at vækste sporten, og at SPORT LIVE når ud til over 650.000 husstande er fantastisk i den henseende. Med oprykningen af Aarhus Tigers til National Ligaen består ligaen i 2023 af fem hold. Det giver mulighed for et bedre kampprogram for alle hold og forventelig flere interessante og spændende kampe for tilskuere og fans - enten live på stadion eller på tv," siger Lars Carlsen, direktør i Dansk Amerikansk Fodbold Forbund.


Sidste år blev Mermaid Bowl spillet på Blue Water Arena i Esbjerg, hvor Copenhagen Towers for andet år i træk mødte Søllerød Gold Diggers. Towers vandt opgøret og kunne dermed kalde sig danmarksmestre for tiende gang siden deres første finalesejr for 30 år siden.

Copenhagen Towers udsprang af den tidligere klub Copenhagen Vikings, som vandt både det første DM i amerikansk fodbold i 1988 og den første officielle Mermaid Bowl i 1989.


I oktober spilles så den 34. udgave af Mermaid Bowl, og seerne kan glæde sig til at følge kampen om mesterskabet hele vejen frem til den traditionsrige finale på SPORT LIVE.


Tv-kampe (med forbehold for ændringer):


LØRDAG D. 6. MAJ

Søllerød Gold Diggers - Aarhus Tigers


LØRDAG D. 13. MAJ

Triangle Razorbacks - Søllerød Gold Diggers


LØRDAG D. 27. MAJ

Aarhus Tigers - Søllerød Gold Gold Diggers


LØRDAG D. 10. JUNI

Aalborg 89'ers - Copenhagen Towers


LØRDAG D. 17. JUNI

Søllerød Gold Diggers - Aalborg 89'ers


LØRDAG D. 12. AUGUST

Aarhus Tigers - Aalborg 89'ers


LØRDAG D. 19. AUGUST

Copenhagen Towers - Triangle Razorbacks


LØRDAG D. 26. AUGUST

Aalborg 89'ers - Søllerød Gold Diggers


LØRDAG D. 9. SEPTEMBER

Søllerød Gold Diggers - Copenhagen Towers


SØNDAG D. 24. SEPTEMBER

Semifinale 2


LØRDAG D. 7. OKTOBER

Mermaid Bowl XXXIV


Læs mere om National Ligaen på www.nationalligaen.dk


SPORT LIVE kan ses af over 650.000 danske husstande og distribueres via YouSee, Waoo, Stofa, Norlys, Allente og en lang række kabelnet og lokale antenneforeninger. Kanalen er desuden inkluderet i digitale abonnementer på udgivelser i mediekoncernen JFM.


Dansk amerikansk fodbold kan også i år følges på SPORT LIVE. Foto: Michael Jensen / Foto-Jensen.

SPORT LIVE og Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) er blevet enige om fortsat tv-dækning af National Ligaen i den kommende sæson. Seerne kan glæde sig til live-kampe fra slutningen af maj og hele vejen frem til den traditionsrige Mermaid Bowl-finale i september. National Ligaen består af Triangle Razorbacks, Søllerød Gold Diggers, Aalborg 89ers og de forsvarende mestre fra Copenhagen Towers. Sæsonens første tv-kamp på SPORT LIVE bliver Triangle Razorbacks’ møde med Søllerød Gold Diggers på Vejle Atletikstadion d. 21. maj.


Med undtagelse af den første kamp, som spilles kl. 17, vil sæsonens tv-kampe blive afviklet kl. 12. Dermed kommer transmissionerne til at foregå under de mest optimale lysforhold. DAFF indgik i 2021 en historisk aftale med SPORT LIVE om tv-dækning af dansk amerikansk fodbold. Hos forbundet er man glade for den øgede interesse, samarbejdet har medført.


Lars Carlsen, direktør i DAFF, siger: - Vi er rigtig glade for at indgå en aftale med SPORT LIVE igen i år, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med SPORT LIVE og i fællesskab udvikle produktet. Tv-dækning af amerikansk fodbold er med til at skabe synlighed for sporten, hvilket er noget vi prioriterer højt, da det er med til at skabe grundlag for at få nye medlemmer og fans. Planlagte tv-kampe:

Lørdag d. 21. maj

Triangle Razorbacks - Søllerød Gold Diggers

Lørdag d. 11. juni Søllerød Gold Diggers - Copenhagen Towers

Lørdag d. 18. juni Copenhagen Towers - Triangle Razorbacks

Lørdag d. 13. august Copenhagen Towers - Søllerød Gold Diggers

Lørdag d. 20. august Søllerød Gold Diggers - Triangle Razorbacks

Lørdag d. 27. august Copenhagen Towers - Aalborg 89ers

Lørdag d. 3. september Triangle Razorbacks - Copenhagen Towers

Lørdag d. 10. september Semifinale Lørdag d. 24. september Mermaid Bowl XXXIII SPORT LIVE kan ses af over en halv million danske husstande og distribueres via YouSee, YouTv, Waoo, Stofa, Norlys, Allente og lokale antenneforeninger. Derudover er kanalen inkluderet i digitale abonnementer på udgivelser under Jysk Fynske Medier. Læs mere på www.sport-live.dk/sadan-far-du-sport-live

bottom of page