top of page
Writer's picturesportlivedk

SPORT LIVE udvider distributionen markant - runder 650.000 husstande


SPORT LIVE er en af Danmarks hurtigst voksende tv-kanaler og når snart ud til over 650.000 husstande.

Sportskanalen SPORT LIVE har indgået og forlænget vigtige distributionsaftaler med landets største tv-udbydere, hvilket betyder, at kanalens penetration tager et stort spring opad.


Fra d. 1. april kan SPORT LIVE ses af over 650.000 danske husstande.


SPORT LIVE blev etableret i august 2019 og har oplevet en kraftig vækst fra 5.000 husstande til nu flere end 650.000 abonnenter - det svarer til over 500 nye kunder hver eneste dag.


Som den eneste sportskanal i Danmark er SPORT LIVE inkluderet i grundpakken hos Waoo, og fra d. 1. april får også Stofas kunder adgang til kanalen i samtlige tv-pakker. Derudover er SPORT LIVE tilgængelig via YouSee, Allente, Norlys samt kabelnet og antenneforeninger.


SPORT LIVE er desuden inkluderet i digitale abonnementer i mediekoncernen JFM.


Hos Stofas ejer Norlys er man glade for den udvidede distributionsaftale med SPORT LIVE, forklarer Sune Nabe Frederiksen, som er administrerende direktør i Norlys Digital:


”Norlys er en koncern med et stærkt engagement i dansk idræts- og foreningsliv. Derfor er vi også glade for fremadrettet at kunne tilbyde SPORT LIVE til alle vores Stofa-kunder. Kanalen er allerede en del af den store pakke hos både Stofa og Norlys, og med tilføjelsen af endnu flere Stofa-kunder, er det en rigtig stor del af vores kundebase, der får mulighed for at følge med i det lokale idrætsliv via SPORT LIVE,” udtaler Sune Nabe Frederiksen.


Flemming Kjellerup, direktør i F3 Media Group, der står bag SPORT LIVE, tilføjer:


"Det er positivt, at tv-udbyderne ser potentialet i SPORT LIVE, og at de hjælper os med at løfte dansk idræt ved at tilbyde kanalen til så mange af deres kunder som muligt. Jo flere, der kan se kanalen, desto mere lokal idræt kan vi producere til glæde for udøvere, klubber og ikke mindst sportsglade danskere. Ved lanceringen af SPORT LIVE i 2019 havde vi et mål om at nå 100.000 husstande inden for det første år. At vi nu runder 650.000, viser med tydelighed, at der er plads til en tv-kanal med dansk idræt,” siger Kjellerup.


1,181 views0 comments

留言

無法載入留言
似乎有技術問題。請重新連線或重新整理頁面。
bottom of page