SPORT LIVE og Dansk Padel Forbund udvider samarbejdet
top of page

SPORT LIVE og Dansk Padel Forbund udvider samarbejdet

SPORT LIVE og Dansk Padel Forbund udvider samarbejdet


Der kommer endnu mere Padel på SPORT LIVE.

Efter et succesrigt samarbejde omkring DM-finalerne i 2020, har parterne indgået en ny aftale som betyder dækning af både DM-finalerne og finalerne i Lunar-ligaen, begge dele i december.

”Padel er en spændende ny sportsgren, som vokser utroligt hurtigt. Sporten egner sig også godt som tv-sport, selv om det kræver en del at levere optimale billeder fra den specielle ”arena” hvor Padel kampene afvikles. Vi glæder os meget til at vise endnu mere Padel til vores seere,” siger SPORT LIVEs direktør, Flemming Kjellerup.

Ole Egholm fra Dansk Padel Forbund:

”Vi synes at SPORT LIVE er et godt match for os. Kanalen er i en rivende udvikling, og det samme er vores sport. Nye centre skyder op rundt omkring i Danmark, og de danske elite-spillere har efterhånden et rigtig højt niveau. Jeg synes at de fortjener at blive vist frem på tv.”

Ole Egholm glæder sig også over at sponsorerne har fået øjnene op for Padel-sporten:

”Vi har Lunar som sponsor, og det har givet os muligheden for at kalde Danmarks førende padelliga for Lunar Ligaen. Nu glæder vi os rigtig meget til at få vist finalestævnet fra Lunar Ligaen på SPORT LIVE den 29 .december, og så er vi langt med planlægningen for næste sæson hvor vi satser på at udvikle padelsportensTV-eksponering yderligere,” siger Ole Egholm.


559 views0 comments
bottom of page