SPORT LIVE i partnerskab med DR



SPORT LIVE og DR har indgået en samarbejdsaftale, som betyder at parterne fremover kommer til at samarbejde om en række sportsproduktioner, startende med Danmarks VM-kvalifikationsturnering i Floorball, som afvikles i Frederikshavn i denne weekend

SPORT LIVE har i forvejen planlagt at lave mere end 150 produktioner fra dansk idræt i 2020, og med den nye aftale får DR nyhedsret til alle SPORT LIVEs produktioner.

Direktør på SPORT LIVE, Flemming Kjellerup, er glad for den nye aftale: ”Ved at forene kræfterne mener jeg at både vi og DR kan give en langt bedre dækning af alt det spændende, der sker i dansk idræt. Selvfølgelig til fordel for seerne – men også for idrætten, som får mere synlighed, og dermed bedre muligheder for at kunne tiltrække sponsorer, tilskuere og nye medlemmer til deres sport,” siger han.

”På SPORT LIVE har vi en ambition om at give plads og eksponering til noget af al den danske idræt, som fortjener at komme på tv. Den nye samarbejdsaftale med DR er endnu et skridt i den retning,” siger Flemming Kjellerup, direktør for SPORT LIVE.

101 views

KONTAKT:

Tel: +45 40 29 49 77

Email: f3@f3mediagroup.com

Korsdalsvej 135

2605 Brøndby