SPORT LIVE i Danmarks største uafhængige antenneforening

Updated: May 26



SPORT LIVE har netop indgået aftale med Danmarks største, uafhængige antenneforening, Glentevejs Antennelaug i Odense, som har valgt at tage kanalen ind i grundpakken. Glentevejs Antennelaug har omkring 27.000 medlemmer.

”Det var hurtigt ret oplagt for os, at SPORT LIVE hører til i vores grundpakke. Kanalen giver plads til nichesportsgrene og til den lokale idræt, og det vil vi gerne støtte op om,” siger

Lars J. Knudsen, direktør i Glentevejs Antennelaug.


”Blandt vores medlemmer er der mange, der dyrker en nichesport i en lokal forening her i Odense, og jeg er sikker på, at de vil tage godt imod SPORT LIVE,” siger han.


Flemming Kjellerup, direktør hos SPORT LIVE, udtaler:

”Vi er meget glade for, at Glenten har taget vores kanal ind og at de bakker op om vores målsætning om at give plads til noget af al den danske sport, som fortjener at komme på tv. Vi laver i år mere end 150 produktioner fra dansk idræt, og det er et niveau, som vi regner med kun at skrue op for i fremtiden.”

77 views0 comments