top of page

Ny tv-aftale sikrer Danish Beachvolley Tour dækning på SPORT LIVE i 2025

Forfatters billede: SPORT LIVESPORT LIVE
Seerne kan glæde sig til masser af dansk beachvolley på SPORT LIVE til sommer. Foto: Patrick Dufrêche.
Seerne kan glæde sig til masser af dansk beachvolley på SPORT LIVE til sommer. Foto: Patrick Dufrêche.

SPORT LIVE og Volleyball Danmark har indgået en aftale for 2025 om tv-dækning af bl.a. sommerens semifinaler og det traditionsrige finalestævne på Danish Beachvolley Tour.


Sommeren føles stadig langt væk, men seere med interesse for beachvolleyball kan godt begynde at glæde sig til kampe fra Danish Beachvolley Tour på tv-kanalen SPORT LIVE.


SPORT LIVE følger semifinalestævnerne, som indledes i juli måned, og for tredje år i træk sender kanalen direkte fra det store finalestævne på Kgs. Nytorv i København d. 10. august.


"I forbundet er vi begejstrede for aftalen med SPORT LIVE. De har gennem flere år vist, at de leverer flotte tv-produktioner med skarpe journalister og dygtige kommentatorer, og jeg ser allerede frem til samarbejdet. Foråret og strandsommeren i Danmark kan kun komme for langsomt," siger Nicolai Kaas Nordstrøm, direktør i Volleyball Danmark.


Beachvolley har sine rødder tilbage i 1920'erne på de californiske strande i USA, hvor det oprindeligt var et ”seks mod seks”-spil. Siden har sporten spredt sig til det meste af verden og udviklet sig til den form, vi kender i dag, hvor der er to spillere på hver side af nettet.


I Danmark begyndte man at spille beachvolleyball i starten af 1990’erne. Det første officielle DM blev afholdt i 1993, og på samme tid blev den tilhørende Beachvolley Tour etableret.


Læs mere om Danish Beachvolley Tour på www.beachvolley.dk.


SPORT LIVE kan ses af over 700.000 husstande og distribueres af YouSee, Norlys, Waoo, Allente, Altibox og JFM Play samt Nanoq Media i Grønland og Televarpið på Færøerne.

52 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page