International toppadel på SPORT LIVE: FIP Bronze Copenhagen by DBC Coffee

Danske padelfans kan se frem til international padel på tv, når SPORT LIVE sender direkte fra FIP Bronze Copenhagen by DBC Coffee i Racket Club Taastrup d. 10. og 11. oktober.
Turneringen samler et stærkt internationalt felt med nogle af de mest profilerede spillere, der konkurrerer på CUPRA FIP Tour, side om side med en række af de bedste danske og nordiske spillere. SPORT LIVE sender direkte fra Centre Court i den afgørende del af turneringen, hvor semifinaler og finaler skal finde vinderne af FIP Bronze Copenhagen.
Det betyder, at seerne på SPORT LIVE får mulighed for at opleve international turnerings-padel på hjemmebane, når spillere fra en lang række nationer kæmper om internationale ranglistepoint, præmiepenge og titlen i Racket Club Taastrup vest for København. Et internationalt felt på dansk grund FIP Bronze er en del af den officielle internationale CUPRA FIP Tour under International Padel Federation, og turneringen i Taastrup afvikles med både dame- og herrerække.
Main Draw består af 32 par i hver række, og turneringen har en samlet præmiepulje på 12.000 euro. Spillerlisten tæller et bredt internationalt felt, og der er udsigt til padel på et niveau, som danske tilskuere normalt skal rejse udenlands for at opleve. Samtidig får de danske profiler mulighed for at teste sig selv mod internationale spillere på hjemmebane.
"Vi arbejder hele tiden på at bringe mere dansk og international sport ud til seerne, og padel er en sportsgren i markant udvikling. Derfor glæder vi os meget til at sende direkte fra FIP Bronze Copenhagen i Taastrup og give vores seere mulighed for at opleve international padel i topklasse på dansk grund," siger Flemming Kjellerup, direktør hos SPORT LIVE.
Turneringen begynder med kvalifikation allerede onsdag og torsdag, inden Main Draw starter fredag. SPORT LIVE følger de afgørende kampe fra Centre Court i finaleweekenden med anden runde og kvartfinaler d. 10. oktober samt semifinaler og finaler d. 11. oktober.
Læs mere om FIP Bronze Copenhagen by DBC Coffee på racketclub.dk/fip.
SPORT LIVE kan ses af over en million abonnenter via YouSee, Norlys, Waoo, Allente, Altibox, Ekstra Bladet+, Bold+, Nanoq Media i Grønland og Televarpið på Færøerne.
