Fra januar får mange flere danskere mulighed for at se SPORT LIVE

Updated: May 26



Nye aftaler med Canal Digital og en lang række antenneforeninger betyder, at den nye danske sportskanal SPORT LIVE nu er tilgængelig i flere end 90.000 husstande.


Kanalen sender masser af hestevæddeløb, og derudover er ambitionen at sende fra al den danske idræt, som fortjener at komme på tv.


”Vi kommer til at lave mere end 150 produktioner i 2020 fra dansk idræt. I starten af året har vi foreløbig planlagt at sende futsal, kajakpolo, billard, cykelcross, bordtennis, damebasket, roning og floorball,” siger SPORT LIVEs direktør Flemming Kjellerup, som også glæder sig til at sende fra verdens største travløb, Prix d’Amerique i Paris, i slutningen af januar.

”Det er fantastisk, at vi allerede har nået så stor udbredelse. Vi startede d. 1. august i år med cirka 5.000 husstande, så det er gået stærkt,” siger Flemming Kjellerup.


Nye modtagere af SPORT LIVE fra d. 1. januar er:


Canal Digital (Sportspakken). Antenneforeninger: Skagen, Christiansfeld, Præstø, Nanoq, Korup, Ejby, Ålbæk, Tune, Vindinge, Fredensborg Søhus og Østerbro.

Derudover kan SPORT LIVE ses hos YouSee (Bland-Selv eller tilvalg), Stofa (Vælg-Selv eller tilvalg) samt Waoo (tilvalg).

83 views0 comments