Folkefest for dansk idræt: SPORT LIVE sender alle dage fra DM-ugen i Aalborg
top of page

Folkefest for dansk idræt: SPORT LIVE sender alle dage fra DM-ugen i Aalborg


Seerne kan bl.a. glæde sig til masser af svømning i DM-ugen. Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset.

SPORT LIVE sender direkte fra en af årets største begivenheder i dansk idræt, DM-ugen i Aalborg, som i løbet af fem dage kårer flere end 200 danmarksmestre i over 35 sportsgrene.

DM-ugen er tænkt som et stort samlende event, der hylder det bedste fra dansk idræt - et slags mini-OL på dansk grund med masser af sport, fans og medaljer. DM-ugen arrangeres af Danmarks Idrætsforbund i partnerskab med Aalborg Kommune fra d. 21. til 25. juni.

Igen i år arbejder SPORT LIVE sammen med DR om at give seerne dækning alle fem dage fra udvalgte begivenheder i Aalborg. Både SPORT LIVE og DR har produktionshold på plads i det nordjyske for at sikre, at den store idrætsfolkefest får den bedst mulige eksponering.


De mange aktiviteter afvikles på flere forskellige lokationer i og omkring Aalborg. På SPORT LIVE vil der være omkring 25 timers live-dækning af petanque og padel fra Honnørkajen ved havnefronten, svømning fra Skansen i Nørresundby og atletik fra Skovdalen Atletikstadion.


Flemming Kjellerup, direktør i F3 Media Group, der står bag SPORT LIVE, siger:


"Vi er stolte over at være en del af DM-ugen og i tæt samarbejde med DR bringe den fantastiske stemning fra Aalborg hjem til seerne. Ligesom i 2022 sender vi svømning på SPORT LIVE, og i år har vi valgt at udvide dækningen med petanque, som er en af de nye sportsgrene i DM-ugen, samt atletik og finalerne i padel," forklarer Flemming Kjellerup.


Sendeplan for DM-ugen på DR og SPORT LIVE (med forbehold for ændringer):

ONSDAG D. 21. JUNI

Kl. 16.00 LIVE: Petanque, semifinale i Triple Mix SPORT LIVE

Kl. 18.00 LIVE: Petanque, finale i Triple Mix SPORT LIVE

Kl. 18.00 LIVE: Fodbold, pokalfinale (k) DR2

TORSDAG D. 22. JUNI

Kl. 10.00 LIVE: Svømning, indledende heats (A+B flights) SPORT LIVE

Kl. 16.40 LIVE: Svømning, B- og A-finaler SPORT LIVE

Kl. 17.00 LIVE: Svømning, finaler DR1

Kl. 18.30 LIVE: Cykling, enkeltstart (k+m) DR2

FREDAG D. 23. JUNI

Kl. 10.00 LIVE: Svømning, indledende heats (A+B flights) SPORT LIVE

Kl. 17.00 LIVE: Stangspring (m) og wakeboard (m+k) DR1

Kl. 17.40 LIVE: Svømning, B-finaler SPORT LIVE

Kl. 18.30 LIVE: Svømning, finaler og kuglestød (k) DR2

Kl. 18.30 LIVE: Atletik, 10.000-meterløb (k) SPORT LIVE

Kl. 19.15 LIVE: Atletik, 10.000-meterløb (m) SPORT LIVE

LØRDAG D. 24. JUNI

Kl. 10.00 LIVE: Svømning, indledende heats (A+B flights) SPORT LIVE

Kl. 12.50 LIVE: Atletik DRTV

Kl. 13.00 LIVE: High Diving, 1 spring (m+k) DR1

Kl. 13.35 LIVE: Stand up paddle, sprint (m+k) DR1

Kl. 13.55 LIVE: 110-meter hækkeløb (m) DR1

Kl. 14.00 LIVE: High Diving, 2. spring (m+k) DR1

Kl. 14.20 LIVE: 100-meter hækkeløb (k) DR1

Kl. 14.25 LIVE: Stangspring (k) DR1

Kl. 14.30 LIVE: Bueskydning, compound DR1

Kl. 14.55 LIVE: 400-meterløb (k+m) DR1

Kl. 15.05 LIVE: Stangspring (k) DR1

Kl. 15.30 LIVE: 3.000-meter forhindring (m) DR1

Kl. 15.45 LIVE: Funktionel fitness (k+m) DR1

Kl. 16.40 LIVE: 1.500-meterløb (k+m) DR1

Kl. 16.55 LIVE: Vægtløftning stød (k) DR1

Kl. 17.00 LIVE: Svømning, B- og A-finaler SPORT LIVE

Kl. 17.20 LIVE: 100-meterløb (k+m) DR1

Kl. 17.30 LIVE: Faldskærmsudspring DR1

Kl. 18.00 LIVE: Svømning, finaler DR2

Kl. 19.20 LIVE: Vægtløftning stød (m) DR2

Kl. 20.00 LIVE: Kuglestød (m) DR2

Kl. 20.30 LIVE: Bueskydning, recurve DR2

Kl. 20.30 LIVE: Dart (m+k) DRTV

SØNDAG D. 25. JUNI

Kl. 10.00 LIVE: Svømning, indledende heats (A+B flights) SPORT LIVE

Kl. 11.00 LIVE: Padel, finaler SPORT LIVE

Kl. 12.15 LIVE: Tennis (m) DR1

Kl. 13.50 LIVE: Længdespring (k) DR1

Kl. 13.55 LIVE: Styrkeløft (k) DR1

Kl. 14.00 LIVE: Atletik DRTV

Kl. 14.25 LIVE: Længdespring (k) DR1

Kl. 14.50 LIVE: 3.000-meter forhindringsløb (k) DR1

Kl. 15.00 LIVE: Beachvolley (k) DR1

Kl. 15.50 LIVE: 800-meterløb (k+m) DR1

Kl. 16.00 LIVE: Længdespring (m) DR1

Kl. 16.30 LIVE: Svømning, finaler DR1

Kl. 16.50 LIVE: Styrkeløft (m) DR1

Kl. 17.00 LIVE: Svømning, B- og A-finaler SPORT LIVE

Kl. 17.20 LIVE: 200-meterløb (k+m) DR1

Kl. 17.30 LIVE: Flugtskydning mix DR1

Kl. 18.00 LIVE: Tennis (k) DR2

Kl. 19.30 LIVE: Beachvolley (m) DR2

Kl. 20.30 LIVE: Breakdance (m+k) DR2

Tv-kanalen SPORT LIVE kan ses af over 650.000 husstande og distribueres via YouSee, Waoo, Stofa, Norlys, Allente og en lang række kabelnet og lokale antenneforeninger. Kanalen er desuden inkluderet i digitale abonnementer på udgivelser i mediekoncernen JFM.



Læs mere om DM-ugen på www.dm-ugen.dk

5,248 views0 comments
bottom of page