El Clásico: Real Madrid og FC Barcelona spiller Super Cup-finale på SPORT LIVE
top of page

El Clásico: Real Madrid og FC Barcelona spiller Super Cup-finale på SPORT LIVE



Søndag aften er der finale mellem Real Madrid og FC Barcelona i den spanske Super Cup, og kampen mellem de to traditionsklubber kan følges direkte og eksklusivt på SPORT LIVE.


For andet år i træk bliver det en vaskeægte El Clásico, når Real Madrid og FC Barcelona tørner sammen i den store finale i Supercopa de España. Det blev afgjort onsdag aften, da Real Madrid slog Atlético de Madrid i den første semifinale, og torsdag aften sikrede de regerende mestre fra FC Barcelona sig en finalebillet efter en sejr over CA Osasuna.


Den traditionsrige Super Cup-finale spilles søndag aften kl. 20.00 på King Saud University Stadium i Riyadh, og kampen kan følges direkte på SPORT LIVE med optakt fra kl. 19.50.


For danske seere bliver det især spændende, om landsholdsprofilen Andreas Christensen kommer i spil for FC Barcelona, efter at han indtog en afgørende rolle i torsdagens kamp.


Supercopa de España har eksisteret siden 1982 og var oprindeligt en turnering med to hold, men siden 2020 har den inkluderet fire klubber - de to bedste fra La Liga og Copa del Rey.


De forsvarende mestre fra FC Barcelona har vundet supertrofæet 14 gange i turneringens historie, mens ærkerivalerne fra Real Madrid har sikret sig titlen 12 gange, senest i 2022.


De to rivaliserende storklubber har mødt hinanden over 250 gange i årenes løb, og deres legendariske kampe har opnået en nærmest mytisk status - også kendt som El Clásico.


Søndagens Super Cup-finale kommenteres af Martin Kring og Clement Cliford.


Sådan ser du kampen på tv og streaming


Har du allerede adgang til SPORT LIVE via din tv-pakke hos YouSee, Waoo, Allente, Norlys, Alltibox, Nanoq Media, Televarpið eller din antenneforening, kan du blot læne dig tilbage og nyde kampen. Hvis du abonnerer på en fritvalgspakke hos en af de nævnte udbydere, kan det være nødvendigt at tilvælge kanalen. Kontakt evt. din udbyder, hvis du er i tvivl.


Du har også mulighed for at streame SPORT LIVE med et login på JFM Play.


Ud over søndagens Super Cup-finale sender SPORT LIVE masser af kampe fra den spanske pokalturnering Copa del Rey, heriblandt fem kampe fra den kommende uges 1/8-finaler.


SPORT LIVE kan ses af næsten 700.000 husstande og distribueres i Danmark via YouSee, Norlys, Waoo, Allente og Altibox. Kanalen er også tilgængelig i Grønland via Nanoq Media og på Færøerne via Televarpið. Derudover kan SPORT LIVE streames gennem JFM Play.

8,228 views0 comments
bottom of page