
SPORT LIVE sender direkte fra Silkeborg Langsø lørdag d. 5. september, når danmarks-mesterskaberne i kajaksprint 2026 afvikles med en lang række af Danmarks bedste roere.
En af Danmarks mest talentfulde kajakroere, Thorbjørn Rask - som du bl.a. kan følge tæt i programserien SPORT LIVE vil til OL - er blandt deltagerne ved årets DM i kajaksprint, som finder sted på Silkeborg Langsø. Vi sender direkte fra finaledagen lørdag d. 5. september.
Sidste år blev danmarksmesterskaberne i sprint afviklet på Bagsværd Sø, og her vandt Thorbjørn Rask DM-guld på både 500- og 1000 meter i enerkajak. Han snuppede desuden bronze på den længere 5000 meter-distance, som blev vundet af Mads Brandt Pedersen.
Denne gang foregår danmarksmesterskaberne på Thorbjørn Rasks hjemmebane, Silkeborg Langsø, som han kender bedre end de fleste. Så der er forventninger om endnu et DM med medaljer til den unge silkeborgenser, der håber at komme med til OL i Los Angeles i 2028.
DM i kano- og kajaksprint arrangeres af Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med Silkeborg Kajakklub og vises direkte på SPORT LIVE lørdag d. 5. september fra kl. 12.15.
Læs mere om stævnet på www.silkeborg-kajakklub.dk/dm-sprint-2026.
SPORT LIVE kan ses af over en million abonnenter via YouSee, Norlys, Waoo, Allente, Altibox, Ekstra Bladet+, Bold+, Nanoq Media i Grønland og Televarpið på Færøerne.
